The Kjaerboel  Homepage 

Skrevet 140107

Slægten               Stoffersiden

Spil

Sebastian

Hedehusene

Sørens Side

Middelfart

The Sioux

Fotos

One.com -

Favoritter

Hjem

web. Preben Kjærbøl

 HISTORIEN BAG VÆRFTET PÅ MIDDELFART HAVN.

Foreninger på værftet: Lillebælt Smakkelaug - Venneforeningen - Fotos - Kystkulturen

Links  Skibsbyggeriet

Link til værftets officielle side

Værftet er grundlagt i 1855, på højdepunktet af Middelfarts sejlskibstid,  af  MADS ILLUM,  (1829-1911)  fra Falsled på sydfyn, hvis bror Hans Illum,  byggede større fartøjer  på "Sølyst" ved  Skrillinge Strand syd for byen (1850-1875). MADS ILLUM byggede mindre fartøjer, førsat og fremmest smakkejoller af Middelfart typen, d.v.s. rimeligt skarpe og dybtgående til det strømfyldte farvand, og brugt til marsvinefangst (til ca. 1892) og fiskeri efter torsk, fladfisk mm. Samt fra omkring 1895, bundgarnsjoller.  MADS ILLUM lagde op i 1903. Fra  1903 blev  MADS ILLUMS søn, HANS C. ILLUM PETERSEN, medindehaver. 1907-1913  ejedes værftet af bådebyggerne BREDTVED og INGVORSEN, som gik fallit og flyttede til Esbjerg. 1909-13 ejedes værftet af  HANS CARL CHRISTENSEN, og 1913-33 af N. M. JESPERSEN. Hos "JESPER" arbejdede bådebyggerne HERMANN OG MARIUS PEDERSEN, udlært hos  MADS ILLUM, og de overtog værftet 1933. I 1949 købte MARIUS PEDERSENS søn, ROBERT, HERMANNS halvpart sammen med bådebygger JENS JØRGEN HANSEN, - og i 1955 hele værftet. 1974 overtog  JENS JØRGEN HANSENS SØN, bådebygger MOGENS HANSEN, faderens halvpart og 1982 ROBERT PEDERSENS halvpart. Derefter drev MOGENS HANSEN værftet til udgangen af 1997. - efter stiftelsen af LILLEBÆLT-VÆRFTET 1998 har  "MIDDELFART SKIBS- OG BÅDEBYGGERI" været forpagtet ud.  I 1920'erne og  -30'erne byggedes der ud over joller, også lystfartøjer og fiskekuttere til Skagen og Læsø, og i 1960'erne og -70'erne byggedes igen mange fiskefartøjer til vestkysten. I de sidste 10 år har specialet været reparation og restaurering af gamle træskibe. 

VÆRFTETS BYGNINGER.

I starten byggede man - som overalt i landet - bådene "på klamp" fra den åbne strand. Ved havneudvidelserne i 1870 og 1899 fik værftet mere plads. I 1879 byggedes et første skur, og ca.  1905 halvtag til en elektrisk bloksav (der stadig er i funktion). I 1926 fik man for første gang, indendørs værksted, og  1948-1949 købtes en gammel kornlade (fra Frørup ved Haderslev) til bådehal. 1963 byggedes kontor og værksted af gasbeton.  Bygningerne er i Middelfarts kommuneatlas " erklæret for yderst bevaringsværdige". Værftets grund ejes af Middelfart kommune - mens bygninger og forretning ejedes af MOGENS HANSEN. Værftets ejere er dog forpligtet til at rydde grunden ved driftens ophør. værftet har tidligere haft bedding mod bæltet, men anvender nu den kommunale bedding (fra ca. 1915-20) for enden af det gamle havnebassin, (dimensioneret til ca 150 tons, med spilmotor fra fra omkring 1930, tilsyneladende i rimelig stand).

Fra Domænegård til Værftshal.

Værfts hallen på Lillebæltværftet, har jo, som det vil være de fleste bekendt, gennem de senest 2½ år været igennem en ombygnings- og restaureringsfase, først med renovering af facadebeklædning og etablering af jolle- og modelloftet. Bygningen er meget beundret af vore mange medlemmer og gæster som har deres gang på værftet, ikke mindst på grund af de flotte tømmerkonstruktioner og den dejlige atmosfære der er i bygningen. Vi har forsøgt at renovere huset med respekt for de bygnings og konstruktionsmæssige forhold og synes selv der er lykkedes godt, dette skyldes ikke mindst folkene fra Odense Tekniske Skoles træ afdeling, der har gjort et flot stykke arbejde ligesom Middelfart Kommunes arkitekt Poul Søgård har bistået med råd, krav og vejledning, tak for det.

Når man beskæftiger sig med gamle bygninger, knytter der sig altid en historie til disse, også denne bygning rummer en spændende historie - oven i købet en historie med drama og kamp - ikke mindst sprogkamp. Bygningen blev i 1948 købt af de daværende ejere, Jens Jørgen Hansen og Rober Pedersen, bygningen stod da som lade på en sønderjysk domænegård i Frørup ved Christiansfeld. Bådebyggerne sendte et hold svende til Frørup for at nedtage bygningen, mærke al tømmeret, få det transporteret til Middelfart og opsat på Sildemarken, hvor det nu står opført som i 1948.

Bygningen er opført i Frørup i 1906, og al tømmer facadebeklædninger er fra samme tid, en mængde af den beklædning vi har nedtaget, var stort set kun rådskadet i bunden, desuden var en del bjælker medtaget af råd. Så det er egentlig fantastisk at træet har kunnet holde så længe - vi må så håbe den nye beklædning kan holde så længe.

Historien om den gamle lade fra Frørup og nuværende bådehal i Middelfart er beskrevet i en nylig udkommet bog af Ingervert Møller Terkildsen, Fredericia: De Sønderjyske Domænegårde, udgivet af institut for Sønderjysk Lokalhistorie og Historisk Samfund for Sønderjylland. Vi vil senere bringe historien om laden på Trummersgaard, Frørup.

Værftet er en afgørende og umistelig del af miljøet omkring Middelfart gamle havn (anlagt 1835, udvidet i 1860'erne) med "De Hængende Haver" bag Gl. Vestergade, "Sildemarken" med de mange bådpladser og -klubber, "Grimmerhus" (med keramikmuseum) og Kongebroskoven. Et miljø, hvor både lokalbefolkningen og turister flokkes med lystsejlads, udflugts både og restaurationer i umiddelbar nærhed af Middelfart Museum og kirken. 

Foreningen "Lillebæltværftet" blev stiftet den 3. 12. 1997 af Middelfart Museum, Fredericia Museum og Lillebælt Smakkelaug. Målet var at drive museumsværft og maritimt aktivitetscenter, og siden er der sket mange ting: 1998 istandsattes "Matroshuset", havnens materielhus fra 1899. 1999 stiftedes Lillebælt-Værftets Venneforening. Samtidig restaureredes tage og facader. 2000 invies et nyt undervisnings- og mødelokale med søfartsudstilling fra Middelfart Museum. 2001 indrettedes nyt "jolleloft" og 2002 indvies "jolleskur" med udstilling af historiske både.

Hjemmehørende ved værftet er Lillebælt Smakklaugs historiske både:  "SUSANNE" (kopi af tresmakket lodsjolle fra Middelfart, opmålt 1943, bygget af Smakkelauget og søsat 1997), "Tove" (Bundgarnsjolle bygget på værftet 1928 til fisker Korfitz Hansen, Fønsskov), jagten  "DE TO SØSKENDE" (bygget i Nyborg i 1910 til paketsejlads fra Agersø i Storebælt og restaureret i 1995-96) m. fl.

BESØGENDE ER VELKOMNE TIL AT KIGGE IND NÅR DER ARBEJDES (PÅ EGET ANSVAR). I SOMMERFERIEN ÅBENT HUS HVER SØNDAG FRA 10-16  

Tidslinien

1855-1907 Drives værftet af Mads Illum Petersen, bror til Hans Illum Petersen "Sølyst" De sidste år var Mads' søn Hans C Illum medindehaver.

1879 Den første bygning opføres (skur)

1907-1909 Drives værftet af bådebyggerne Bredtved og Ingvorsen, de gik fallit og flyttede til Esbjerg.

1905 Bloksav og halvtag opstilles på værftet (den står der endnu og anvendes)

1909 Opføres den første ophalerbedding.

1909-13 Drives værftet af hans Carl Christiansen.

 1913-33 Drives værftet af N. M. Jespersen.

1926 Opføres det første indendørs værksted.

1933 Den nye ophalerbedding etableres.

1949 Den nuværende værftshal opføres (en kornlade fra domænegård i Frørup ved Christiansfeld nedtages og flyttes til Middelfart).

1949-55 Jens Jørgen Hansen og Robert Petersen (s.a. Marius Pedersen) overtager ved Herman Petersens død dennes ½-part.

1955-74 Marius Petersens ½-part overtages af Robert Petersen og Jens Jørgen Hansen.

1963 Opføres værksted og kontor i gasbeton.

1974-82 Mogens Hansen overtager faderen Jens Jørgen Hansens ½-part og driver værftet sammen med Robert Petersen.

1982-97 Mogens Hansen overtager Robert Petersens ½-part og driver værftet indtil 1997.

1998 Værftsbygningerne og Middelfart Skibs og Bådebyggeri overtages af Foreningen Lillebælt-Værftet med henblik på bevarelse og videreførsel af træskibsbyggertraditionen på stedet. Foreningen er stiftet af Lillebælt Smakkelaug, Middelfart Museum og Fredericia Museum.

1998-02 Værftsbygningerne gennemgår en gennemgribende renovering, der etableres udstillings- og undervisningslokale, etablering af jolleloft, facaderenovering m.v. Støtte til disse arbejder bliver bl. a. givet af Friluftsrådet, Lokale- og Anlægsfonden, Middelfart Kommune, Middelfart Sparekasse m. fl.

2002 Beddingen renoveres.

Blokken, har med tilladelse fra museumsinspektør Peter Dragsbo, Middelfart Museum sakset i VENDS ÅRBOG 1998, så vi kan bringe hans artikel om LILLEBÆLT-VÆRFTET.

VENDS ÅRBOGEN 1998 indeholder en lang række spændende artikler fra VENDS HERRED og er en oplagt julegaveidé for historie interesserede. Den udkommer hvert år og kan købes i Therkildsens Boghandel, Middelfart.

 Lillebælt-Værftet

-           redningen af et stykke kystkultur.

-           Af Peter Dragsbo  

 I dagene op mod julen 1997 var der ekstraordinær travlhed i Middelfart Museums kontorer i Knorregade. Den 3. december havde en række medlemmer af “Lillebælt Smakkelaug” sammen med museet stiftet “Lillebælt-Værftet”; der lå tilsagn om støtte fra en række fonde og pengeinstitutter, og Middelfart Kommune havde netop givet et stort beløb. Der blev drukket lidkøb med skibsbygger Mogens Hansen, de to parters advokater ilede rundt fra part til part - og ca. en uge før jul kunne vi alle skrive under Købet af det mere end 140 år gamle bådebyggeri på Middelfart Havn var en realitet! Her følger historien bag.

 140 års bådebyggeri på Middelfart Havn

 Årene fra o. 1830 til 1870’erne var gyldne tider for den danske søfart. Det var kornsalgstiden, hvor Danmarks handel med omverdenen, ikke mindst England, steg fra år til år. Fra de kendte søfartssam­fund sejlede skonnerter, barker og brigger på lang-fart over de 7 have. Men først og fremmest pilede hundreder og atter hundreder af småjagter og gale-aser rundt på fjorde og bælter og varetog den største del af transporten mellem landsdelene. Søkøb­stæder, skipper- og øsamfund blomstrede, og det var i disse år, væsentlige dele af det danske kystmiljø blev skabt. Først senere kom jernbanerne -og begyndte at vende landet indad - en proces, der i disse år fuldbyrdes ved de sidste store brobyggerier.

I 1850’erne skød små og store skibsbyggerier op ved vore kyster. Det var i ordets egentlige forstand “værfter”, steder, hvor man kunne “værfe”, dvs. smide et par bjælker og lægge kølen til et skib - højst med et par skure omkring, sådan som man endnu ser det i Jacobsens Plads i Troense. Det var også sådan, skibsbyggerfamilien Illum(Petersen) fra Sydfyn startede ved Middelfart. Hans Illum anlagde skibsværftet “Sølyst” på Skrillinge Strand (aktivt 1850-1875), mens broderen Mads omkring 1855 lagde bedding på ydersiden af vest-molen ved den i 1837 indviede Middelfart Havn. Og mens Hans Illum byggede en lang række større skibe, specialiserede Mads Illum sig i at bygge “lille­bæltsjoller”, smakkejoller på 19-23 fod til brug ved marsvinsfangst, fiskeri og lodseri, samt fra slutnin­gen af 1890’erne hoved- og.slæbejoller til det frem-voksende bundgarnsfiskeri.

Mads Illum lagde op i 1903, hvorefter bådebyggeriet blev overtaget af Bredtved og Ingvorsen, som imidlertid gik fallit i 1913 og flyttede til henholdsvis Esbjerg og Assens. Fra 1913 til 1933 blev værftet så drevet af den navnkundige Jespersen, der hos sig havde skibsbyggerne Hermann og Marius Petersen, begge udlært hos Illum. 1933 solgte ‘Jesper” til Hermann Petersen, der havde fungeret som en slags formand, sammen med broderen. Da Hermann Petersen døde i 1949, købtes hans halvpart af værf­tet af Jens Jørgen Hansen, udlært hos “Jesper”, og Marius Petersens søn, Robert, og Ca. 1955 købte disse to også Marius’ del. Endelig købte Jens Jørgen

Hansens søn, Mogens, i 1974 faderens andel, og da Robert Petersen holdt som 67-årig i 1982, også den­nes andel.

Ved den store havneudvidelse i 1860’erne, da blandt andet den nuværende vestmole med Trekroner blev anlagt, fik værftet bedre plads på den nye opfyld­ning, men endnu i starten af dette århundrede var der ingen bygninger på stedet. Omkring 1. Verdenskrig byggedes det første træskur til bådebyggeriet, ud mod Havnegade, og der blev installe­ret den endnu bevarede bloksav. Først efter 2. Verdenskrig, i 1949-50, kom bådebyggeriet dog for alvor inden døre med opførelsen af “det store værk­sted”, en genbrugt kornlade fra Haderslevegnen. Samtidig byggedes en ny svedekasse langs skrænten og i 1960’erne en kontor- og værkstedsbygning af gasbetonsten.

Indtil 1950’erne havde bådebyggeriet især levet af at bygge bundgarns- og smakkejoller - men fra slutningen af 50’erne begyndte værftets storhedstid med byggeri af en lang række fiskekuttere til Esbjerg og Thyborøn, og på et tidspunkt var der om­kring 15 mand ansat. Med nedgangen for dansk fiskeri ophørte denne fede forretning, og efter 1990 blev værftets hovedbeskæftigelse reparation af gamle træskibe - et område, hvor Mogens Hansen og hans folk på grund af deres kvalitetssans og dyg­tighed fik et godt ry. 

Smakkelauget og museet tager affære.

 Imidlertid nærmede Mogens Hansen sig pensi­onsalderen, og værftet kom til salg. Uden stort held, for nok findes der mange skibsbyggere, “men de har aldrig nogen penge”. På et tidspunkt truedes hele molevitten endda af fremskredne planer om et kontorhus i postmodernistisk stil.

I  mellemtiden var “Lillebælt Smakkelaug” blevet stiftet i 1993, og et af medlemmerne, Viggo Neumann, Svendstrup, kom i 1996 med den første idé om at købe og bevare bådebyggeriet. I løbet af vinteren 1996/97 blev idéerne konkrete: Smakke­lauget og Middelfart Museum udarbejdede i fælles­skab et projekt, hvor værftet skulle købes og indret­tes til kombination af museumsværft, der både skul­le danne ramme om fortsat bådebyggeri og udstil­linger om søfart og bådebygning, og en form for “bådehistorisk forsamlingshus” for den nordlige del af Lillebælt, hvor Smakkelauget, skoler, turister, for­eninger og andre kunne medvirke til at bevare den lokale både- og sejladstradition.

Vi fik lavet et flot projekt, syntes vi, og søgte en lang række fonde og institutioner. I starten kom der en stime af afslag, men til gengæld fik Smakkelauget dels søsat kopien af den gamle 3-smakkede lodsjolle “Susanne”, dels af Skibsbevaringsfonden tildelt ejerskabet af den restaurerede bæltjagt “De To Søskende” fra Agersø.

Så kom der pludseligt en række glædelige tilsagn: Først om 100.000 kr. fra Realkredit Danmark i Odense og 10.000 kr. fra BG Bank i Middelfart. Så viste Friluftsrådet interesse for sagen, kom på besøg, blev begejstrede og bevilgede 200.000 kr. til køb af værftet. Så kom der tilsagn om 100.000 fra Mid­delfart Sparekasse, og Middelfart Kommune bevil­gede så på et byrådsmøde 4. december 1997 200.000 kr.

Efter dette håndslag blev der handlet hurtigt, og vi kunne afslutte de tidligere indledte købs- forhandlinger med Mogens Hansen med et for begge parter tilfredsstillende resultat. Når vi så hurtigt turde skri­de til købet, var det fordi driften indtil videre var blevet sikret ved, at et medlem af Smakkelauget, Normann Storm fra Erritsø, havde meldt sig som interesseret i at videreføre bådebyggeriet i en del af værftet, netop fordi vi ved det hurtige køb kunne sikre kontinuitet i foretagendet, således at Storm overtog både Mogens Hansens kunder og hans dygtige førstemand, skibsbygger Erland Sørensen. På den måde er den direkte bådebyggertradition fra Mads Illums dage blevet sikret, som tidligere fra skibsbygger til skibsbygger.

Dernæst indgik vi efter købet aftale med kom­munens havneudvalg og havnen om leje af grunden og den kommunale bedding samt søgte og fik byg­getilladelse til de påtænkte arbejder på værftet. Alt dette blev klaret i løbet af januar.

Endelig kunne vi indgå i et samarbejde med AOF-Middelfart, der stod med ansvaret for beskæfti­gelse af en gruppe flygtninge fra Bosnien­ Hercegovina. De havde allerede i 1997 øvet sig på Matroshuset, det gamle oplagshus fra o. 1900, som af kommunen var blevet udlejet til Lillebælt Smakkelaug. Fra 1.1.1998 indgik Lillebælt-Værftet kontrakt med AOF om brug af værftet som et restau­reringsprojekt, der dels består i oprydning, reparati­on af bygningerne, istandsættelse af beddingen mv., dels (efterhånden som vi får nye støttebeløb) opbyg­ning af et undervisnings- og udstillingslokale i den store værkstedshal, indretning af bedre toilet- og badeforhold mm. Indtil nu har vi hertil fået 17.000 kr. fra Middelfart Industriforenings Fond, samt for nylig 10.000 kr. fra Den Danske Banks Fond.

“Lillebælt-Værftet” er en selvstændig forening, dannet af Lillebælt Smakkelaug og Middelfart Museum, fra foråret 1998 også med Fredericia Museum som deltager, og disse stiftere står også iflg. vedtægterne som garanter for projektets idé. Der er tale om en seriøs redning af et stykke kulturhistorie og om videreførelse af kunnen, viden og tradition i en utraditionel kombination af professionelt bådebyggeri og interessepræget fritidsaktivitet.. Som vi af og til udtrykker det: “Der må ikke gå glasfiber i den!”

Det er vores håb, at vi i løbet af 1999 kan åbne “Lillebælt-Værftet” for et større publikum, med udlejning af undervisningslokaler, plads i værksteds­hallen, redskaber mm. sammen med åbent hus på bestemte tidspunkter, udstilling og skiltning. Men ligegyldig om ombygningen og restaureringen af bygninger kommer til at gå langsomt eller hurtigt, må vi allerede nu sige, at idéen med Lillebælts­Værftet har vist sig bæredygtig.

Dels mærker vi hver dag glæden i byen over, at dette helt centrale stykke Middelfart-miljø er reddet fra at blive “en grøn græsplæne med 4 bænke”. Interessen for at være med i foretagendet har været så stor, at Smakkelauget i skrivende stund har mere end 75 medlemmer, mens venneforeningen, som opstod ved et stort åbent hus- og indvielsesarrangement den 7. juni, allerede har samlet o. 30 medlemmer. Der er disse år en stigende interesse for vores ellers lidt forsømte kystkultur, og både de fynske museers kulturmiljøråd og Fyns Amt har med en igangsat registrering gjort opmærksom på de mange bevaringsværdier, der gemmer sig langs Fyns kyster.

- I Middelfart har vi så gjort noget for nogle af dem!