Bent og Henrys tur til slægtens rødder.
10. og 11. august 2004 tog Henry og mig på jagt efter spor
af vores tidligste forfædre.
Besøgte ”Toldsted” i Hjordkær sogn.
Syd for Rødekro. Her har nogle af mine tip-7, 8 og 9 oldefædre været både tolder
og kromand. Slægten mistede det gode job omkring 1690. En amtmand var blevet sur
på Christoffer Arenkil – en bror til min tip-6 oldefar, Rasmus - og fik, helt
imod sæd og skik, foretaget revision af toldindtægterne. Så var det sket og
”Toldsted” fik nye ejere.
100 år senere sluttede toldopkrævningen her. Fra 1790 til
1900 skiftede gården ejere 5 gange og alle måtte sælge med tab. Men i 1901
overtog Hinrich Thomsen fra Angel ”Toldsted”.
Hans dattersøn, Heinrich Simonsen mødte vi.
Han fortalte om gården. Den havde været på knap 100 ha; men var efterhånden
kommet op på godt 250 ha. Hans søn havde nu overtaget den og producerede svin.
Bedstefaderen havde fornyet murerne på siden af den gamle bygning, men ikke
gavlen. Der sidder en sandstensplade fra før 1790 og med inskriptionen ”Zoll
Einnehmer” (Toldopkræver). Den slags er selvfølgelig fredet – men det
forhindrede ikke at pladen nu var dækket af bevoksning. I ”Toldsted ved
Hærvejen” findes den afbildet – og i den bog findes mange andre gode
oplysninger.
Bedstefaderen havde også bygget et meget præsentabelt
stuehus.
Den sten, som ser så flot ud på Arnkielernes hjemmeside, er
bare en sandsten, som Heinrich havde fået sin søn til at indridse og male
gårdens navn på.
Besøgte Hjordkær kirke.
Det
eneste minde, vi fandt om slægten, er indskrifterne ”MARINA ARENKIL’S ANNO” og
”CHRISTOPFER ARENKIL FORSTLICH’S 1676” på gavlene af de to første kirkebænke.
Det er navnene på den før omtalte tolder og hans kone. Han har købt
kirkestaderne, den gang han endnu havde det gode embede. Ejerskabet gik videre
til nye ejere af ”Toldsted”, i hvert fald er de nævnt sammen med meget andet, da
gården skiftede ejer i 1798.
Besøgte Aller kirkegård. Fandt intet om familien fra
Stubbumgård. Der var mange gravsteder med navnet Arenkil. Fik oplyst at
”Stubbumgård” nu – ligesom ”Toldsted” – gennem opkøb var udvidet fra ca. 90 til
godt 250 ha. Så blot gården ude fra vejen.
Her har jeg haft aner i 9 generationer. Kong Erik af Pommeren gav i 1417 min
tip-12 oldefar, ”Peder Knutzen af Stubberup (Stubbum) og hans ægte
børn ... ...frihed og frelse som andre Riddere ...” Det vil sige, at
hverken han – eller vi efterkommere skulle betale skat.
Så derefter ”Hjerndrupgård” fra vejen.
Her har jeg haft aner i 5 generationer. Den sidste blev født omk. 1599.
Kørte til Tyskland, hvor vi måtte bruge et par timer på at
finde overnatningsmulighed. Det lykkedes til sidst nogle km øst for Büsom. Hos
en rigtig filur, der havde flere ferielejligheder – samt et lille værelse med
bardisk. Hylder på alle vægge. Fyldt med al slags spiritus – og han garanterede,
at alt var smuglervarer.
Kørte til Krummendiek. Byen har givet navn
til den højadelige Krummedige-slægt, som jeg stammer fra. Byen er officielt fra
1247, men allerede i 1230 blev den første kirke bygget der. Den blev 1699
erstattet af den nuværende barokke kirke. Alter, døbefont og prækestol er fra
1700.
Vi var heldige. Spurgte en graver, om vi kunne komme ind i
vore forfædres kirke. Hurtigt hentede han et par mennesker, der ivrigt viste os
rundt i kirken. Der var malet våbenskjolde på pulpituret og navne på lågerne ind
til kirkestolene. Krummendiek, som var slægtens oprindelige navn, sås mange
steder. I gravkapellet var der to store stenkister.
Billeder fra Kirken.
Tæt ved kirken havde slægtens slot ligget. Det blev
desværre ødelagt af svenskere under krigen i 1657. Nu var der i stedet bygget et
Gasthaus. Med mindeplade på ydermuren –
og med et maleri i skænkestuen,
der viste, hvor flot slottet havde været. Fire sammenbyggede fløje med spir og
udsmykning, omgivet af voldgrave.
Kørte til Mehlbek.
Vi
viste, at min tip-16 oldefar, Segebode Krummedige der levede i 1300-tallet havde
ejet Mehlbeck – og for øvrigt også Løgismose på Fyn. Men der var kun en flot
park og store bindingsværk landbrugsbygninger, som et levn fra et stort, flot
renæssanceslot, bygget af feltmarskal Johann Rantzau’s søn Heinrich i 1575.
Kørte til Ottenbüttel.
Besøget her var en skuffelse. Vi vidste, at otte
generationer af mine Krummedige-forfædre havde været slotsfogeder på Ottenbüttel.
Men vi fandt ikke rester af et slot, kun et stort landbrug, hvor slottet havde
været. Og et stort byskilt der viste, at byen i 1998 kunne fejre 850-års
jubilæum. Byen anses altså for at være fra 1148. Dengang var min tip-23 oldefar,
Henrik Krummedige, slotsfoged på Ottenbüttel.
Krummendiek, Mehlbek og Ottenbüttel har vistnok oftest
haft samme ejer. De ligger med en indbyrdes afstand på 6-8 km. 5-10 km nord og
vest for Itzehoe.
Det var en god tur, som vi vil mindes. Blandt andet ved
hjælp af en del fotos.
Måske skulle jeg til slut minde om, at vores forbindelse
til alt det omtalte går gennem en oldemor, der fik vores gode farmor uden at
være gift. Og derved forargede familie og sogn i en sådan grad, at præsten
tillod sig at skrive: ”Dødsårsag: Alkoholisme”, da hun blev bragt
til sit hjemsogn til begravelse.
Forfatter Bent Kjærbøl
|