Senegal

Vi har lige været på en 14-dages tur til Senegal, med Dansk Folkeferie, sammen med min kones søster og hendes mand. Det var en stor oplevelse. Vi landede i Dakar om eftermiddagen efter en tur med flyskift i Brussel. Vi blev modtaget af en guide fra Folkeferie, og derefter overgivet til en lokal, der skulle være vores guide på rundturen i landet den første uge. Der var kun os fire der skulle på rundturen, så det var jo meget behageligt med egen chauffør og guide. Chaufføren hed Moussa og talte kun det lokale sprog Oulof samt fransk, guiden der hed Sogui, og talte glimrende engelsk, samt selvfølgelig oulof og fransk, skulle vi at kende som en virkelig dygtig fyr og en fin sans for humor og god til at fortælle om de ting vi så undervejs. Jeg fik også lært ham den gamle joke fra squash-reklamen: hvor Jakob siger til Finn: "Are you finish" og Finn svarer "no I am danish" den fangede han lynhurtigt. Jeg lærte engang en japaner den samme joke, det tog noget længere tid.

Her er et link til dem der vil læse lidt mere om Senegal: www.leksikon.org/art.php?n=2956 For dem der vil se flere billeder, er der et link på forsiden til flere billeder.

Efter en overnatning på hotel i Dakar,

skulle vi på rundtur i byen, hvor vi blandt andet så præsidentpaladset,nationalforsamlingen, den katolske katedral, den store moske Grand mosque samt et kuntshåndværker miljø.

Det var fascinerende at se kunstneren fremstille et billede på meget kort tid. Først smører man lim på en træplade, hvorefter man drysser de forskellinge farver på.

Efter frokost besøger vi den tidligere slaveø Gore'e der ligger 10 min. sejlads fra Dakar, her er der minder fra en dramatisk 350 årig tid med slavehandel. Det er lidt uhyggeligt at se hvordan de hvide behandlede slaverne og som efterkommer kan man ikke undgå at have lidt dårlig samvittighed.

Senere på dagen tager vi tilbage til Dakar for køre til den rosa sø, hvor vi skal overnatte. Efter morgenmaden starter vi med at besøge saltsøen, der faktisk har et rosa skær, vi er skiftet til 4-hjulstræk, da vi også skal ud og køre de sidste afsluttende kilometre af Paris Dakar rallyet, der desværre blev aflyst i år, det var de lokale meget kede af, da det der var meget gode indtægter forbundet med løbet. Grunden til aflysningen var, at der var blevet skudt fire franskmænd i Mauretanien, der ligger ligger nord for Senegal. Man udvinder en del salt fra søen, der foregår på den måde, at sejler ud i en fladbundet båd og hopper i vander, søen er ikke ret dyb, hvorefter man skovler salt op i båden, det er et job man kun kan holde til i 45 min. så skal man have en pause. Efter saltsøen besøger vi en traditionel landsby. Hytterne er bygget i med strå og på taget er der lagt plastik over for at holde regnen ude i de perioder hvor det regner, det er meget fattig, men overalt hvor vi kommer er folk et stort smil og byder os indenfor.

Jeg er lidt ked af, at jeg ikke havde taget lidt legetøj med til børnene, der absolut intet havde at lege med, så vi måtte nøjes med at give lidt penge som tak for rundvisningen.

Frokost inden vi når Saint Louis.

Efter besøget kører vi mod Saint Louis, der center for vestafrikansk musik, efter en rundtur i byen kører vi til vort hotel lidt uden for byen. Om aftenen skal vi ind og høre lidt musik. Det var en meget god oplevelse orkestret lagde ud med noget af det bedste blues jeg havde hørt længe, sangeren var europæer og resten af orkestret var afrikansk. Besætningen var alm. trommer-guitar-keaboard og en helt fantastisk fyr på afrikanske trommer og i løbet af aftenen var der forskellige sangere, hvoraf en fra publikummet som også var vældig god. Det var ikke med i programmet, men noget guiden arrangerede, da han hørte vi kunne lide musik.

Dagen efter kører vi til Djoudj nationalpark hvor vi skal se en masse fugle, fiskeørne, hejre og mange andre jeg ikke husker navnene på, men det jeg husker bedst, er alle de pelikaner vi så, det sjove er at de dykker samtidig, først er vandet dækket af pelikaner og lige pludselig er der praktisk taget ikke en eneste.

Jeg talte med en fransk fotograf, der var med i båden vi sejlede med, som fortalte, at han havde være her flere gange uden at se ret mange, så han var helt eksalteret, han havde to cameraer med et par kæmpetelelinser og han tog "en million" billeder. Bagefter på hotellet så jeg tre af de bøger han havde udgivet, virkelig flotte billeder. Her er link til hans hjemmeside for dem der interesserer sig for fotografi: http://www.xavierzimbardo.com/ .

En virkelig flot side med en masse fotos, siden er på fransk, men det er nemt at finde billederne.

Efter morgenmaden kører vi til Touba for at se den største moske i vestafrika. På vejen ind til byen ser vi en masse mennesker igang med at feje og rydde op, Sogui fortæller, at det er den lokale mullah der har beordret alle i arbejde, men problemet er, at om en måned ser det ligesådan ud igen, da der ikke er en lokal losseplads, så næste dag smider folk bare deres affald igen, især plasticposer der hænger på buske overalt.

Vi fik en rundvisning af en lokal mullah, men først måtte kvinderne dækkes til og mændene måtte have noget på til at dække vores shorts, vi kom til at ligne dem der ses på billedet.

Efter rundvisningen kører vi mod byen Kaolack, men på vejen skal vi besøge en landsby skole, samt en anden landsby. Inden vi når frem stopper vi og indkøber en sæk ris samt en stak kuglepenne til børnene i skolen. Det er guiden der har indført sit eget lille hjælpeprogram og det er ikke den samme landsby han besøger hver gang. Og der er ikke forberedt noget, så de bliver overraskede over at se os.

Det er ikke meget de har, der er en stor tavle og børnene har hver en lille tavle, yderligere har de en regnebog hvor stykkerne bliver skrevet ind i. Vores kuglepenne vækker jubel, læreren takker mange gange og børnene synger en sang for os, vi kvitterer med at synge "Mester Jakob"

Halvdelen af risen bliver overladt til landsbyens ældste, som står for fordelingen. Vi tager hjertelig afsked og fortsætter til den næste landsby.

Hvor vi igen bliver hjertelig modtaget og risen gør stor lykke. Der er kun kvinder og børn i landsbyen, mændene er ud og arbejde i den nærmeste by og de store børn passer gederne.

Pludselig begynder kvinderne at danse og der bliver trommet på potter og kalabasser og vi bliver hevet med og prøver at falde ind i rytmen og alle griner og morer sig. Selvom vi har det sjovt må vi videre til Kaolack hvor vi skal overnatte.

Efter morgenmaden tager vi en rundtur i byen, der er stor og beskidt, der er en del industri hvorefter vi kører videre mod Saloum.

Vi bliver indkvarteret på et fældig flot hotel, det er en stor omvæltning, efter at have set de landsbyer vi besøgte.

Efter indkvarteringen slapper vi lidt af, temperaturen svinger mellem 25 og 30 gr. meget behageligt, det har vi haft på hele turen. Sidst på dagen skal vi ud og sejle på deltaet i en af de traditionelle Pirouqe's.

På sidstedagen af rundturen kører vi til fiskerbyen Joal. Første stop undervejs er snegle-øen Fadiouth.

Hvor vi bliver vist rundt af en lokal guide, øen der udelukkende består af muslingeskaller er forbundet til fastlandet med en bro, som kun er til fodgængere og ingen biler på øen, tæt ved ligger en lille ø, som bliver brugt til begravelsesplads,

da der er en ret stor kristen befolkning, her så vi ogsa flere grise, som lå og møffede rundt i mudderet, men ellers er der et rigt handelsliv på og der handles og pruttes om prisen. Efter frokost fortsætter i vi til Joal hvor vi ser det lokale fiske marked. Senegals største eksport artikel er faktisk fisk, ret imponerede når man tænker på hvilke både de bruger og fisken landes direkte på stranden.

Alle fisk til eksport bliver lagt i is når de er landet

og selvfølgelig også den der sælges lokalt, men vi også mange steder hvor de lå direkte på sandet.

Efter fiskemarkedet kører vi til vort hotel, hvor vi skal være den sidste uge, Savanah Club i Saly, der ligger 80 km. fra Dakar.

For at gøre en lang snak kort, så havde vi en meget fin uge med afslapning og småture ind i byen og god mad på de lokale restauranter og en pilsner ved poolen. De laver en udmærket lokal øl der hedder Flag, for dem der vil se flere billeder kan jeg anbefale dette link http://www.salysenegal.net/saly/senegalsaly.htm

For lige at illustrere hvad frokosten bestod af, så havde vi fundet et lille hyggeligt sted med 6 borde udsigt over vandet og fin betjening

svoger er lige henne og blande sig.

Bestyreren var nok ude for at bede en bøn til Allah, Han plejede at rulle sit tæppe ud på en lille afsats ved siden af restauranten, cirka ti-15 min. tog det, så var han tilbage og snakke med gæsterne, men ellers tog de meget afslappet på religionen, og det var slet ikke alle der bad bønner.

fire portioner med tilhørende øl kostede omkring 13000 cfr. i danske ca. 150 kr.

Om søndagen før vi skulle hjem om onsdagen steg temperaturen til 40 gr. i skyggen, så man skulle ikke opholde sig for meget i solen og selv de indfødte syntes det var varmt.

På hjemrejsedagen forlod vi hotellet Kl. 1700 for påbegynde hjemrejsen, vi skulle flyve kl. 2245, men turen ind til lufthavnen i Dakar tog ca. 3 timer, men der er jo nok at se på og aircontion i bussen så det gik faktisk udmærket. Hjemme igen i Kastrup kl. 0900 om morgenen.

Vi slutter lige historien af med en flag