The Kjaerboel Homepage 

Skrevet 111207

Slægten               Stoffersiden

Spil

Sebastian

Hedehusene

Sørens Side

Middelfart

The Sioux

Fotos

One.com -

Favoritter

Hjem

web. Preben Kjærbøl

 

 

 

Mindeord

Ejnar Møller Jensen

 Et af LILLEBÆLT SMAKKELAUG's gode og aktive medlemmer afgik ved døden den 5. juli 2005, få måneder efter hans 70-års fødselsdag. Ejnar havde igennem mange år lidt af sygdom, trods det var det noget af en overraskelse at hans liv ebbede så hurtigt ud.

 Ejnar blev medlem af Smakkelauget i 2000 og var i de seneste år meget aktiv i Smakkelauget, han tegnede og medvirkede ved bygningen af en 12 fods slæbejolle “Anna” til De To Søskende, han forbedrede ligeledes tegningerne af den 18 fods “bornholmske ege” som værftet foreløbig har bygget 2 af. I bygningen af den sidste, “Nordenskjold”, deltog Ejnar meget aktivt i bygningen. Desværre var han ved søsætningen den 25.6.05 allerede så svækket af sin sygdom at han ikke kunne deltage, men han fik billeder og tilbagemeldinger om den flotte jolle og dens sejlegenskaber og glædede sig over disse.

 Ejnar udgav til sin 70 års fødselsdag den 3.4.05 sine erindringer om kystkulturen i og omkring Middelfart, et arbejde som optog ham meget og som han ikke uden stolthed fik udgivet. Ejnar var en dygtig håndværker og bådebygger, Smakkelauget har trukket meget på Ejnars viden og kunnen, ikke mindst i forbindelse med jollehusene opførelse, hvor Ejnar udarbejdede tegninger til fundaments- og pæleplanen.

Vi i Lillebælt Smakkelaug kommer til at savne Ejnar meget ikke mindst fordi han altid var parat med et godt råd og villig til at give en hjælpende hånd.

 Vi har mistet en god kammerat  -  Æret være Ejnars minde.

 Bestyrelsen Lillebælt Smakkelaug

Svend Ole Krogsgaard Madsen

Ole

Et af Lillebælt Smakkelaugs gode og aktive medlemmer afgik ved døden den 22. april 2001. Ole var medlem af laugets bestyrelse og tog aktivt del i de omfattende byggearbejder på værftet, først ledede han en gruppe flygtninge, som var med til at bygge vores udstillings- og undervisningslokale i værfts hallen, derefter påtog han sig at være byggeformand for det netop færdiggjorte jolle- og modelloft - et loft han desværre ikke skulle opleve at se færdigt eller bruge. Han fik dog vist hvad jolleloftet skulle bruges til, da han sammen med sin gode ven Anders Godballe, fik bygget den første jolle på det ufærdige loft. Et pragteksemplar af en jolle kom der ud af dette.

Ole var en guds benådet håndværker, med stor faglig stolthed, en iderigdom og opfindsomhed, næsten uden grænser, var der noget vi ikke kunne finde ud af, kunne vi bare spørge Ole.

Ud over sin håndværkerbaggrund var Ole også en dygtig pædagog, de mange års tjeneste på Billeshave havde ikke fornægtet sig, at opleve Ole i samværet med de unge bosnier og somaliere var en fornøjelse, altid tålmodig, instruktiv og ikke mindst i besiddelse af en veludviklet humoristisk sans - altid i godt humør og god for en kvik bemærkning.

Ole deltog i laugets tur til Færøerne i august 2000, på denne tur mærkede Ole de første symptomer på den sygdom der til sidst tog ham knap 66 år gammel.

Vi i Lillebælt Smakkelaug kommer til at savne Ole meget, der var så mange ting - vi efter Oles mening skulle have nået sammen, dette er selvfølgelig ikke noget i forhold til det savn hans hustru Lis og børnene må føle, og vi sender vore varmeste tanker til dem.

Vi har mistet en god kammerat - æret være Ole's minde.

Bestyrelsen

 Mindeord

Robert Nielsen

Agersø

Den 18. maj 2001 modtog Lillebælt Smakkelaug underretning om at Robert Nielsen, Agersø var afgået ved døden den 16. marts 2001.

Robert Nielsen var født i 1936 på Agersø som søn af Emil Nielsen, hvis far Christen Nielsen i 1910 lod jagten "De To Søskende" bygge hos skibsbygger Carl Jensen i Nyborg. De To Søskende blev bygget til paketfart og sejlede helt frem til 1960'erne med fragt til Agersø, Robert blev således den sidste i familien der anvendte skibet til denne fragtsejlads, efter indsættelse af motorfærge til Skælskør - Agersø, anvendte Robert båden til lystfiskersejlads fra Agersø.

Skibsbevaringsfonden overtog jagten i 1992, da der var overhængende fare for at skibet ville blive ført ud af landet. I restaureringsfasen bidrog Robert til at skibets dokumentation blev så historisk korrekt som muligt.

Efter at den del af Smakkelaugets medlemmer i 1996 fik overdraget skibet, blev der skabt en nær kontakt til Robert, han bidrog ikke mindst til oplysninger om indretning og rigning, desuden fik foreningen overdraget en række historiske dokumenter, lige fra byggekorrespondance og sejltegninger til fakturaer og regnskabsbøger for en række år. Vi fik desuden overdraget forskelligt udstyr der havde hørt til De To Søskende.

Det var en del af overleveringsaftalen at skibet en gang om året skulle anløbe Agersø og dette blev nogle gode oplevelser, det var dejligt at se Roberts glæde over at hans gamle skib var blevet bevaret og den største fornøjelse var næsten at opleve hans glæde ved at sejle "hende" under sejl.

Vi lærte Robert at kende som en beskeden og besindig øbo, der hvilede i sig selv, han var venligheden selv og vidste ikke alt det gode han skulle gøre for os når vi var på besøg, udflugterne rundt på Agersø i hans gamle bil, ikke at forglemme.

Med Robert Nielsens død, forsvandt en slægt og et stykke maritim kulturhistorie, idet han ikke efterlod sig arvinger, men Robert Nielsen og hans slægt vil altid være forbundet med vores dejlige skib "De To Søskende".

Æret være Robert Nielsens minde.

Foreningen til "De To Søskendes" Bevarelse.

Bent Jensen

Bent Møller "Lille Bent."

Nytårs kur 2003

Skrevet af Lise Koe­foed, Stationsvej 4, Middelfart:

Nu ville han ikke mere. Ja, for Lillebent har villet - hele tiden, alle årene. Indtil i torsdags, da trætheden tog over. Han magtede knap at løfte hånden fra dynen til farvel. 77 års fødselsdagen nåede han ikke.

Bent Møller var en kendt, populær person i bybilledet i Middelfart. I sine gode dage med cerut i munden og hunden i snor. Med mange små pensionist-jobs på havnen i "værftet", som Røde Kors-besøgsven, indsamler, gadefestarrangør i Gl. Vestergade, hvor Bents dør altid var åben for naboer, venner og bekendte.
Så længe han overhovedet kunne, deltog han i udflugter i alle de foreninger, han var medlem af - sidste år måtte vi undvære ham til den årlige "kirketur".
Bent kom til Middelfart i 1974 for at uddanne sig til plejer på statshospitalet, som var dengang. Han havde allerede været igennem nogen sygdom, operationer og langt rekreationsophold. I 10 år gik han rask og glad til plejergerningen, vellidt af kolleger og patienter. Men herefter blev Bent for alvor syg, måtte kvitte jobbet meget mod sin vilje - og finde sig i mange sygehusindlæggelser, gennemgå flere operationer, og aldrig klagede han. Hans livsvilje og stærke psyke rejste ham hver gang fra sygesengen. Hans mange venner skulle igen høre ham fortælle om hans eventyrlige liv som ung sømand på verdenshavene, hans utrolige oplevelser og overlevelse af flere skibsforlis. Ja, Bent var ikke stor af statur, men han havde et stort hjerte og et usædvanligt gå-på-mod. En overlever var han. Lille Bent vil blive husket i Middelfart som ham der aldrig gav op.
 

Preben Kjærbøl tidligere formand for Lillebælt Værftets Venneforening.

Jeg lærte Bent at kende i 1998, på det stiftende møde hvor Venneforeningen blev startet og vi begge blev valgt ind i bestyrelsen og Bent viste sig at være en aktiv person, der på trods af sit helbred, ikke var bange for at tage fat på mange af  de opgaver der var i foreningen og han gik meget op i de aktiviteter. Til vore arrangementer var han altid aktiv med at hjælpe gæsterne til rette, samt sørge for der blev ryddet op på bordene og få det brugte bestik bragt op i køkkenet på første sal. Han var op  og ned af trappen så mange gange, at vi til sidst spøgefuldt kaldte ham "elevatoren" Når vi var færdige og sagde farvel til hinanden, sadge han altid "tak for i dag og hils din smukke kone" Selv når der var lukket og slukket på værftet, holdt Bent øje med stedet sammen med Hugo, hans lille hund. På generalforsamlingen efteråret 2005 trak Bent og jeg os tilbage, men selv efter han var trådt ud af bestyrelsen kom han og gav en hånd med. Lille af statur, men en person man ikke glemmer.                                                                                                                              
                                                                      Æret være hans minde 

Tilbage til Smakkelauget